DenguledØr - Den Gule Dør
DenguledØr - Den Gule Dør / Target Records / CD
Udgivelsesdato: 09-02-2015
Pris: 80,00 DKK
Leveringstid: 7-14 dage


Information om produktet:
Den århusianske trio bestående af Toke Hage, Michael Warrer og Per Andersen debuterer med poetisk album. Har du nogensinde prøvet at stå på toppen af en usynlig bakke uden at vide, hvordan eller hvornår du er kommet derop? Det har DENGULEDØR.Et skridt frem kan enten være frit fald eller første skridt på vejen mod noget nyt. De har rullet i græsset, snublet og faldet. De har slået sig og set døre blive åbnet til rum, hvor der er plads til følelser og tanker. Dette rum åbner de for jer på deres debutalbum, og ud af højtalerne flyder musik med en helt særlig voldsomhed og sårbarhed, der leder tankerne hen på Kent & Love Shops lettere melankolske og melodiske lydunivers med tekster åbne for fortolkning, kombineret med Baals teatralske udtryk. Sangene tager alle udgangspunkt i en umiddelbar fornemmelse skabt af de hverdagsdramaer, der er uundgåelige i relationer og følelsesliv. Selvom albummet spænder vidt, er der tale om et yderst homogent album. Fra den lettere melankolske single Sanser, hvor poprockelementerne blandes med lyden af en prærie-guitar – der svunget i delayeffekter minder om en scene i Pulp Fiction, hvor det hæsblæsende tempo pilles ud med vokalens søgen efter forankring i en ny virkelighed - til den akustiske og 'folk'-agtige fornemmelse i Vidste Du, hvor der optimistisk skues fremad i livet, uden at det bliver søgt eller patetisk.

 

indkøbskurv

varekøb0 stk.
sub total 0,00 DKK

TILMELD TIL NYHEDSBREV