Bite The Bullet - Wheels (LP)
Bite The Bullet - Wheels (LP) / Target Records / LP
Udgivelsesdato: 23-02-2015
Pris: 130,00 DKK
Leveringstid: 7-14 dage


Information om produktet:
Københavske Bite The Bullet er lyden af gnistrende fuzzrock, melodisk psychedelica og ren rock’n’roll. Med et drive af lige dele passion, nærvær og en søgen efter at få det enkle til at virke stort, det oprindelige til at virke nutidigt og nuet til at være stærkt, er de nu klar med deres andet album Wheels. I et musikalsk smeltedigel af britisk 70’er rock, skandinavisk psychrock og generationer af rustik amerikansk blues fra Howlin Wolf til Dan Auerbach, skaber Bite The Bullet et opdateret bud på en retrorockplade med både hjerteog hjerne. Med sange som 'What Am I Doing Here', 'Uniform' og 'Wheels' får lytteren både melodiske hooks, rå guitarer og et lyrisk univers om fremmedgørelse og desperation. For Bite The Bullet handler rock´n´roll om at leve i nuet og være spontan,hvilket har været hele drivkraften for skabelsen af Wheels. Pladen er et øjebliksbillede af hvor de står rent musikalsk og menneskeligt. Hele processen er gået hurtigt, lige fra at skrive sangene til at indspille og mixe pladen på bare 12 dage. Dette har ikke været for at forhaste processen, men for at bevare kreativiteten, nærværet og spilleglæden. "Vores plade er en optagelse af hvor vi er lige nu, hvad vi frygter og elsker, hvad vi tror på og hvad vi drømmer om. Der er ikke noget revolutionerende nyt i det vi gør, men vi får pigerne til at danse, drengene til at rocke og overrasker altid publikum med vild spilleglæde og spontanitet det bliver aldrig kedeligt at spille i Bite The Bullet". ­ Paw Eriksen Bite The Bullet blev dannet i 2012, men bandets oprindelse går helt tilbage til et lille mørkt øvelokale i Vejle og musikkonkurrencen Den Gyldne Guitar i 1996. Her ser Paw Eriksen for første gang Christian Norup spille og sværger ved sig selv 'det kommer aldrig til at ske' om muligheden for at spille i samme band som ham ­ han syntes simpelthen han ser for kikset ud. I dag er status 'det kommer ikke til at ske uden' og i over et årti har de optrådt i forskellige konstellationer på et utal scener, sammen. Således har tankerne omkring Bite The Bullet været længe undervejs, men det er dog først i 2012 da de stjæler Thomas Storgaard Christiansen fra hans oprindelige band, at det hele går op i en højere enhed. Siden Bite The Bullet blev dannet i 2012 er det blevet til et hav af koncerter i både Danmark og Tyskland og seneste en vellykket tour i 2014 på 18 shows i Tyskland og Østrig. Deres første album blev udgivet på det tyske selskab Bilocation Records og fik en flot modtagelse i pressen. Selveste Lemmy fra Motörhead har sågar håndplukket et eksemplar af pladen fra det tyske pladeselskab.

 

indkøbskurv

varekøb0 stk.
sub total 0,00 DKK

TILMELD TIL NYHEDSBREV